Er uddannelse overhovedet det rigtige for dig?

Her på bloggen skriver vi om hvordan man kan kombinere studie og uddannelse. Men er dette overhovedet den rigtige cocktail for dig? Hvad med at droppe studie-planerne og satse på din iværksætter-passion i stedet for? Dette er historien om en ung fyr der valgte studielivet fra, for i stedet at kunne forfølge sine drømme inden for iværksætteri.

Vi er tilbage i år 2003. Michael Buje er 15 år gammel og går i 9. klasse. Som for mange andre unge drenges vedkommende gik det meste af tiden efter skole med at spille computerspil. Det var Michaels helt store hobby. I weekenderne tog han med sine venner til forskellige computerspilsarrangementer, hvor de sad og spillede mange gutter sammen. For at optimere sine forudsætninger for at vinde i spillene satte alle drengene noget specielt tape under deres computermus, således at den gled bedre på musemåtten. Dette blev starten på Michaels iværksætterliv.

Det gik hurtigt op for Michael at mange i hans omgangskreds havde brug for denne specielle type tape, og at den var svær at få fat i. Derfor købte han en rulle af det hjem, og begyndte at sælge det til vennerne allerede i 9. klasse. En ret tidlig alder at drive virksomhed i, selvom projektet dog var ret simpelt.

Da han så kom i gymnasiet begyndte det at gå stærkt. Michael gik fra at have blot et enkelt produkt, til at tilbyde sine kunder flere end 500 produkter på webshoppen WEBdanes.dk. I løbet af de tre år på gymnasiet gik hans virksomhed fra at være et lille hygge-projekt han drev i fritiden, til at være en rigtig virksomhed som krævede hans fulde fokus.

Universitet eller iværksætteri?

En dag stod han så med studenterhuen på hovedet, og en relativt stor virksomhed som han brændte for og som ikke kunne undvære ham. Hvad skulle han nu gøre? Skulle han starte på universitet ligesom hans venner? Eller skulle han gå all-in på sit iværksætterprojekt, som han virkelig brændte for?

Fra venner og familie hørte Michael de klassiske argumenter som “Det er altså godt at have noget at falde tilbage på…” og lign. i dialogen omkring hvorvidt han skulle tage en uddannelse eller ej, men omvendt kunne de også godt se, at Michael havde fat i noget af det rigtige med sin forretning.

Michael valgte i sidste ende at gå fuld tid i sin forretning, og her knap 9 år senere har det vist sig at være en rigtig fornuftig beslutning. I dag driver Michael nemlig sin virksomhed WEBdanes Group som direktør for en række ansatte i virksomheden. Derudover har han kastet sig ud i andre brancher end gaming-udstyr som han startede med. Han har styr på det med e-handel, så hvorfor ikke også sælge nogle andre produkter? Med denne tanke startede Michael webshoppen www.redapple.dk som sælger erotisk legetøj, hvilket han også gør med god succes.

Dette er altså et eksempel på en person der - i modsætning til mig selv - valgte universitetsuddannelsen fra, og ser tilbage på dette valg med glæde. Dermed ikke sagt at det er det rigtige at gøre for dig også, men det er ekstremt vigtigt at du overvejer det nøje. Forhåbentlig har denne historie givet dig en ekstra vinkel på emnet.

Loading Facebook Comments ...