“Uddannelse er bare noget at falde tilbage på”

Mit navn er Casper Jensen og jeg er født i 1996. Til dagligt driver jeg min egen virksomhed, og studerer på handelsgymnasiet i Randers. Du kan følge mig på Google+.

At starte virksomhed imens man er ung og studerende er en rigtig god ide. Jeg gjorde det selv. I April 2013 blev jeg selvstændig med min virksomhed CJMedia, hvorfra jeg styrer mine projekter og laver freelancearbejde for store som små webshops.

Det at jeg har startet virksomhed som 16 årig og studerende, har givet mig en kæmpe fordel. Jeg har ingen nævneværdige udgifter og har jeg al den tid jeg kunne ønske mig.

At man ikke har tid til en virksomhed som studerende passer ikke. Overhovedet ikke!

Der er i Danmark skabt en hel kultur af unge iværksættere, hvilket gør det nemt at få et netværk. Hver dag møder jeg nye unge iværksættere på Facebook, på iværksætterportalen Amino og sågar på mit studie. Hvis der er noget jeg ikke kan finde ud af, har jeg et stort netværk af andre unge iværksættere, som er mere end villige til at hjælpe mig. Det er guld værd.

casperjensen

Mange muligheder for at starte en virksomhed
Til dagligt går jeg som sagt på handelsgymnasiet i Randers, på en speciel business linje. Den linje gør at jeg har mulighed for at modtage støtte fra min uddannelsesinstitution, hvad end det er økonomisk eller pga. fravær.

Som ung iværksætter har man mange fordele. Udover de nævneværdige fordel såsom at man er økonomisk uafhængig, har man også mulighed for at få støtte fra veletablerede iværksættere. Selvom du er ung er der rigtig mange der gider at lytte til dig – og hvis du har et godt produkt er din alder kun en fordel.

Fremtiden som studerende iværksætter
Jeg har været i et dilemma de sidste par år, men jeg har heldigvis fundet ud af hvad jeg vil.

Skal man vælge uddannelsen fra?

Jeg ved at jeg skal være iværksætter hele mit liv, men det er ifølge min familie alt for risikabelt. De vil have at jeg tager mig en uddannelse, så jeg har ‘noget at falde tilbage på’, hvis det værst tænkelige skulle ske.

Jeg skal have en uddannelse – og hvorfor, kan jeg ganske enkelt ikke svare dig på. Jeg skal bare have en. Det er ligegyldigt om jeg tjener 10.000 om måneden eller 100.000 om måneden – jeg vil stadig have en uddannelse.

Som studerende har man rigtig meget tid. Hvis du virkelig gerne vil være iværksætter, så er der intet der forhindrer dig i det. Start din virksomhed nu – mens du er ung. Om 10 år har du kone, børn, hund og stationcar – og så er du afhængig af din løn. Det er du ikke nu.

Udnyt det!

Loading Facebook Comments ...