Studie og CVR-nr. under 18 år

Jeg hedder Niclas Hedam og jeg er en ung iværksætter. Jeg er født i 1995 i Aarhus og betragter mig selv som værende unik, idet jeg er en af de få danskere, der har CVR, selvom jeg er under 18 år. Jeg læser til dagligt HTX på 2. år på AARHUS TECH Christiansbjerg i det nordlige Aarhus.

Da jeg var lille, havde jeg få venner. De venner jeg havde, sås jeg desværre aldrig med, så jeg brugte min tid på computeren. Det vil jeg dog ikke gå dybere ind i. Den historie kan læses på Aarhus Innovation. Idet at jeg har programmeret hele livet, kaldte jeg mig selv iværksætter i en ung alder. Jeg lavede små produkter, som idag har udviklet min viden til noget så stort, at jeg driver virksomhed på det.

Jeg har gang i min egen virksomhed, Frax.dk Development, som både udvikler apps, hjemmesider og nærmest alt hvad man kan komme i tanke om. Jeg tilbyder også IT-support til andre virksomheder. Frax.dk Development er ejet af mit andet projekt, Hostly. Hostly er en god og billig webhost med datacenter i Holland og New York. Både Frax.dk Development og Hostly går strålende, og især Hostly byder på nye udfordringer.

I august 2013 og september 2013 renoverer vi hele kontrolpanelet på Hostly, vi implementerer en splinterny betalingsgateway, der understøtter en masse betalingskort og vi gør også klar til at smide en app på markedet. Man kan sige at Hostly er i bragende udvikling.

Uddannelsesambitioner og karrieredrømme
Hvis vi går tilbage til uddannelsen, håber jeg på at bestå HTX (Ja, andet ville være trist). Med min HTX i hånden, vil jeg gerne drage mod København og læse Software Udvikling på ITU. Med en bachelor eller kandidat i hånden fra ITU, håber jeg på at få et godt stillet IT job.

Jeg håber også at en af IT-giganterne headhunter mig, da det er min største drøm at arbejde for et kæmpe IT-firma. Med en masse erfaring fra min virksomhed, en god uddannelse og et godt potentiale, er det måske ikke usandsynligt. Det må man tage til den tid.

Jeg har efterhånden vænnet mig til det faktum, at jeg må drive virksomhed ved siden af både uddannelse og et andet studiejob. Jeg har et ekstra studiejob nogle timer om ugen, for at sikre at jeg får penge ind, det måneder, hvor virksomheden ikke tjener så meget.

Til at slutte af med her, vil jeg gerne anbefale alle studererne at kaste sig ud i iværksætteri. Man lærer en helt masse og man møder en masse søde mennesker. Et netværk er alt i fremtiden, da det kan betyde at man får et job, som man måske ikke ville have fået uden sit netværk. Derudover er iværksætteri også sjovt og man får brugt mange timer på at lave ting, som man godt kan lide.

Endvidere er det vigtigt at huske, at man ikke må give slip på iværksætteriet. Med mange lektier og afleveringer, kan man godt miste fokus, men det må man ikke. Man skal holde fast i iværksætteriet, for det er mindst lige så vigtigt som selve uddannelsen.

Loading Facebook Comments ...