Fra handelsgymnasiet til selvstændig med 2 virksomheder

Intro om mig selv

Jeg hedder Jonas Donbæk, er 19 år gammel, opvokset i Jylland og har boet her hele mit liv. Jeg blev student på handelsgymnasiet i Fredericia sidste år. Herefter tog jeg tog på en stor rejse på ca. én måned, hvor jeg gik en pilgrims rute i Spanien på 28 dage. Fantastisk rejse.

Den 3. December 2012 startede jeg i Den Kongelige Livgarde, hvor jeg tilbragte og nød hvert sekund af hverdagen indtil d. 31 juli 2013, hvor jeg blev hjemsendt.

Siden jeg stoppede i Livgarden, har jeg arbejdet med den virksomhed jeg stiftede på handelsskolen, fra mit kontor i Fredericia.

Hvad laver jeg?

Jeg har 2 virksomheder.

Jdmarketing: Her laver jeg hjemmesider og webshops for små og mellemstore virksomheder. Udover dette tilretter jeg også hjemmesider, og opsætter eksterne systemet på deres allerede etablerede webløsninger. Det er et spændende arbejde hvor ingen dag minder om hinanden. Jeg har lavet alt lige fra medlemsklubber online, til Instagram løsninger hvor billeder vises på et website fra ét bestemt hashtag.

Curso: Et projekt jeg har en med en god ven, hvor vi sælger og laver online kurser. Et meget spændende og ikke mindst givende projekt. Det er et spændende projekt, fordi det er helt nyt og endnu ikke set i Danmark før. Vi gør alt hvad vi kan for at udvikle det, og skabe nye muligheder i systemet som vi har.

Hvorfor blev jeg iværksætter?

Jeg er født ind i en iværksætter familie, hvor min farfar, far, morfar var og er iværksættere. Derfor er jeg altid blevet opdraget i samme ånd. Man skal klare sig selv, se mulighederne, og ikke mindst skabe. Jeg har altid godt kunnet lide at skabe, og få ting til at fungere. Og det er jo egentlig det en iværksætter laver.

En typisk dag for mig

Jeg står normalt op klokken 8, og er på kontoret omkring klokken ni. Her tilbringer jeg det meste af dagen, med mine forskellige opgaver afbrudt af fællesfrokost i bygningen. Klokken 16-17 stykker, nogle gange senere tager jeg hjem, og træner. Jeg går meget op i at min dag er struktureret og jeg har noget jeg skal nå. Dertil er det jo kun et plus er motion er super sundt, og giver energien og hjernen til at kunne tænke samt arbejde bedre. Så tjekker jeg normalt mail, og arbejder fra klokken 20 til 23 igen, de fleste aftener.

I weekenderne holder jeg nogle gange fri, andre gange arbejder jeg om lørdagen, hvis jeg har lyst. Jeg vil ikke tvinge mig selv til at arbejde i weekenderne, da jeg også skal have tid til at slappe af. Så jeg arbejder i weekenderne hvis lysten er der.

Går jeg i skole nu?

Nej det gør jeg ikke, jeg har et kontor i Fredericia hvor jeg også bor. Herfra arbejder jeg hver eneste dag.

Min plan…

Lige nu er planen faktisk at give den gas med mine 2 virksomheder. Fremover bliver der rigtig meget at se til, og samtidig også endnu mere at lave. Det glæder jeg mig meget til. Indenfor kort tid har jeg i hvert fald en masse nyheder, om nye projekter.

Råd til iværksættere

Jeg har titusind ting jeg gerne vil fortælle dig, det kan jeg desværre ikke nå i dette indlæg. Som iværksætter skal du virkelig have fokus på følgende:

  • Når du udbyder en opgave, så lav altid er konkret tilbud, og skriv også hvad det eventuelt ikke indeholder. Så har du altid alt på det rene med din kunde, og du kan altid henvise til aftalen.
  • Pas på omkostningerne. Spar hvor du kan.
  • Du tager for lave priser. Det er en fejl, som alle iværksættere laver i starten, de sælger sig selv for billigt.
  • Netværk, netværk, netværk. Brug de sociale medier til at skabe dig et stort netværk. Det kan hjælpe dig med billigere løsninger, partnerskaber, feedback og andre gode ting de næste mange år frem.

Råd til dig som sidder og gerne vil i gang…

Jeg ved hvor mange tanker du sidder med lige nu, og det kan virke så uoverskueligt. Her er mine bedste råd til dig:

  1. Netværk med andre, som har startet deres eget firma. De vil gerne hjælpe.
  2. Lav en plan over hvad du gerne vil, hvad skal du sælge? Til hvilken pris?
  3. Hold dig for øje, hvordan du har tænkt dig at tjene penge. Lav gerne et excel ark.
  4. Hvor intet vover, intet vinder. Det er vigtigt at du også satser noget, så bliver dit projekt også mere seriøst, og du forhøjer chancen for at din virksomhed bliver en succes.

Hvor henter jeg viden?

Jeg bruger de sociale medier rigtig meget, og specielt Twitter. Twitter er et fantastisk medie hvor du kan følge de personer, du synes er interessante og gerne vil læse noget fra. Her henter jeg meget inspiration, og det samme gør jeg også gennem det netværk jeg har opbygget. Dét er så vigtigt med et netværk, husk det!

Tak for din tid

Jeg vil gerne sige mange tak for at du valgte at læse hele mit blogindlæg, det gør mig super glad. Du skal være så velkommen til at connecte med mig online, eller hvor du ellers kan finde mig:

Facebook

Twitter

LinkedIn

Instagram

Blog

 

Loading Facebook Comments ...