Effektivisering af din tid som studerende og iværksætter.

Vi snakker altid om at få mest muligt ud af at arbejde. Jeg vil gerne sætte fokus på, at vi får mest muligt ud af vores liv – vores tid – mens vi er studerende.

Mit navn er Casper Victor Jensen. Jeg er 19 år gammel – studerende og iværksætter. Siden jeg var 14 år gammel har jeg arbejdet med virksomheder, skrevet bøger om webudvikling og arbejdet fuldtid (mindst 37 timer om ugen). Alt sammen, mens jeg har studeret. Den dag i dag har jeg fuldt fokus på mine kunder (konsulent-arbejde), min plakat-webshop, samt et par andre virksomheder, som jeg er en del af. Alt dette – samtidig med at jeg studerer.

Det handler om effektivisering.

Jeg indså hurtigt, at hvis jeg skulle udvikle mine projekter – og samtidig få udbytte af mine studier, skulle jeg være effektiv. I de sidste 3 år har jeg dagligt arbejdet – fokuseret – på at blive effektiv. Derfor vil jeg gerne dele nogle af mine bedste tips, som kan gøre dig mere effektiv. Det kan lyde banalt. Men hvis du virkelig vil have mere ud af din hverdag – og arbejde for det – kan det sagtens lade sig gøre.

Stå tidligt op.

Det handler om den sunde livsstil.

I stedet for at stå op klokken 07, så stå op klokken 06 – eller sågar, kl 05.

Eksempel: Du står op klokken 07. Du skal nå bussen eller nå at cykle til studiet. Du starter dagen med stress. Du ankommer sent til studiet – og du er ikke velforberedt. Du har ikke fået plejet dig selv eller motioneret. Med andre ord, starter du dagen ud med ubevidst stress, som ligger og rumsterer i dit hoved.

Et andet eksempel: du står op klokken 06. Du drikker en halv liter vand. Du spiser et stykke frygt. Du løber i høj-intensitet i 30 minutter – eller også, tager du en masse armbøjninger, mavebøjninger, m.v. Klokken er nu 06:45. Du tager et bad. Du er i god tid. Du har tid til at gøre dig tanker om, hvad dagen skal byde på. Du er velforberedt.

Du har ikke stress. Du har selvkontrol.

Brug CRM/Projektstyring/kalender.

Afhængigt af dit arbejde, skal du bruge et system, der sætter dine arbejdsopgaver i process. For at du kan få noget ud af dine studier – og samtidig skabe vækst i din virksomhed, har du brug for at få tingene ud af hovedet.

Personligt bruger jeg Trello til projektstyring og min kalender til generel planlægning af min dag.

Hvor morgen tjekker jeg min kalender. Finder ud af, hvad dagen byder på. Om der er møder – og hvis ja, hvor lang tid der er afsat. Hvis der er tid til overs markerer jeg altid feltet og skriver ‘’Ad. hoc. opgaver’’. Når tiden er kommer til disse felter, går jeg ind på min Trello (projektstyring), og ser, hvad der står i min to-do liste – og hvad der ellers er, som jeg kan tage fat på af arbejdsopgaver.

Det giver mig struktur. Det er uhyre vigtigt.

Spis sundt og dyrk motion.

Helt banalt. Men det virker!

I de perioder hvor jeg har dyrket motion (cyklet og/eller gået i Fitness), har jeg været langt mere effektiv, end hvis jeg har spist junk og ikke bevæget mig. Hjernen fungerer langt bedre. Vores Puls magasinet, har tilligere udgivet en undersøgelse, med følgende konklusion:

‘’Hvis du dyrker 30 minutter motion hver dag og spiser sundere end gennemsnittet, vil du være effektiv i op til 70 minutter mere end normalen’’. Det er altså 6-7 timer for en almindelig fuldtidsmedarbejder. Om ugen. Hvis du har en timepris på 400 kr. er det 2400 kr ekstra – om ugen. Det er værd at tage med, ikke?

Du er mere motiveret. Du når mere. Du føler dig bedre. Du får selvtillid – som er med til at udbygge din personlige udvikling, som i den grad, er vigtig for din virksomheds succes og overlevelsesrate.

Loading Facebook Comments ...