Digital nomade direkte efter endt studie

At kunne rejse rundt i verden, og selv bestemme hvorhen man rejser, er en drøm for mange. Men ofte vil det være økonomien, som sætter begrænsninger for hvorvidt dette er muligt. Økonomien behøver dog ikke være en begrænsning, og i dette indlæg fortæller jeg om hvordan et rejseeventyr kan påbegyndes, som  digital nomade.

Mit navn er Malene Vinter, og jeg tjener mine penge som grafisk designer og marketing konsulent – men ikke ligesom mange andre fra et kontor i Danmark, nej nemlig fra placeringer så eksotiske som Koh Lanta (Thailand), Lombok (Indonesien) og Kuala Lumpur (Malaysia). Alle steder med dejlig varme temperaturer og foruden Kuala Lumpur tæt på strand og vand. Du kan læse meget mere herom på min rejseblog JustBrowsing.dk.

Og hvordan kan dette så lade sig gøre, når man lige er blevet færdiguddannet? og jobs ikke hænger på træerne i Danmark – eller i udlandet for den sags skyld?

Den digitale nomade

At være digital nomade er en hård livsstil, som betyder at man skal forlade venner og familie i Danmark, og drage ud hvor sikkerhedsnettet er mindre. Men det er samtidig en livsstil, som har en række helt klar fordele – sol, strand, vand, spændende kulturer og ikke mindst frihed!

Som digital nomade rejser man rundt i verden, og har således ikke nogen fast bopæl, alt imens man arbejder online. Indtjeningen, som sker online, er således med til finansiere rejsen og brødføde dig undervejs.

Min vej som digital nomade – påbegyndt under studiet

Min personlig vej til livet som digital nomade startede allerede under studiet, hvor jeg påbegyndte som iværksætter for at kunne tjene til og på min fremtidige rejse. Fokus var allerede fra starten på, at opgaverne fra kunder, skulle kunne klares online (dvs. alt fra salg, kontakt og overdragelse af færdige produkt).

De første par måneder kan det være svære at komme igennem, og det kan være behjælpeligt med folk med erfaring på sidelinjen. Jeg støttede mig op af en række andre digitale nomader, men også andre iværksættere. F.eks. fik jeg en del hjælp fra Marianne fra Barnets Verden, som startede hendes virksomhed under studiet, og taklede en lang arbejdsuge med skole og virksomhed i 6 måneder, før hun færdiggjorde studiet.

I min situation startede jeg som selvstændig under studiet, opbyggede min virksomhed og påbegyndt rejsen direkte efter endt eksamen. Jeg havde opbygget en række relationer og enkelte kunder, men fokus skulle ligeså være på jævnlig tilføjelse af flere, under selve rejsen.

3 gode råd til den kommende digital nomade

  • Læg en plan for hvad det er du vil og hvordan du vil opnå dette. I studietiden var det svært at håndterer både skole og arbejde og endnu sværere ikke at bruge de penge man havde tjent, men blot spare dem op! Men det handler om at sætte sig et langsigtede mål og gøre alt hvad man kan for, at det en dag bliver en realitet!
  • Begynd tidligt! Jo før du begynder at planlægge din fremtid som digital nomade jo mere overskueligt og realistisk bliver det, at du kan tage af sted så snart studiet er endt!
  • Kast dig ud i det! Man kan planlægge nok så meget hjemmefra, men det er umuligt at sige hvad der kommer til at ske når man først er på farten!
Loading Facebook Comments ...